Vinterportulak er en af de her skønne spiselige planter, som jeg kalder 'falske flerårige'. Trods det, at den er enårig, opfører den sig som en flerårig, fordi den sår sig selv og kommer igen hvert år. Og sikke en gave, det kan være, hvis man er lidt doven anlagt, eller hellere vil bruge sin tid på andet end at så enårige. Og så er det altid lidt spændende, hvor den dukker op, for den kan tilsyneladende godt lide at se sig lidt omkring. Skulle den finde på at så sig selv et helt umuligt sted eller alt for tæt, er den heldigvis nem at flytte eller fjerne. 

Vinterportulak har - hvilket havnet også antyder - en skæv rytme i forhold til mange af de andre enårige planter vi kender fra haven, idet den spirer frem i det tidlige efterår og vokser indtil kulden kommer og trykker på pauseknappen. På den måde er den rigtig god til at skabe et grønt og levende jorddække på en tid hvor mange andre planter har trukket al deres energi ned i rødderne og lagt jorden fri. Så snart kulden slipper sit tag, tager væksten fart igen, og du kan begynde at plukke af bladene allerede i det meget tidlige forår. Det siges ofte om vinterportulak at den kan høstes hele vinteren, eller i hvert fald fra januar, men det er altså ikke min erfaring. Marts er derimod et bedre bud, og det er nu heller ikke så tosset. Inden du får set dig om, går vinterportulak i blomst, men pluk endelig bare videre, for den skyder løs med nye blade, og blomsterne er også spiselige. Når den har blomstret og frøene er modnet og smidt, visner resten af planten væk i løbet af noget, der føles som få dage, men det skyldes måske at vi er nået hen på den tid af året, hvor der er tusind andre ting i haven, der også kalder på lidt opmærksomhed. 

Hvis du er flittig med lugejernet i din have, og gerne vil have enårige planter til at så sig selv, er det vigtigt at du kan genkende kimbladene, når de dukker op, så du ikke kommer til at fjerne dem ved en fejl. En langsom, men sikker metode til at lære forskellige planters kimblade at kende på er, at så dem på rækker eller i potter ude det første år, og så lægge nøje mærke til hvordan de ser ud når de vokser frem. Derefter kan du plante de små planter ud rundt omkring i haven, hvor du gerne vil have at de sår sig fra, og næste år kan du så forhåbentlig genkende de små spirevipper, når de kigger frem forskellige steder. 

Vinterportulak er meget anvendelig i salatskålen, hvor de let sukkulente og vitaminrige blade virkelig gør det godt. Smagen er mild og rar, og du kan sagtens putte gode mængder i, uden at den bliver dominerende. Du kan også bruge vinterportulak som pynt på mad, kold eller varm, og du kan bruge den i tilberedte retter, hvis du putter den i til allersidst, så den bevarer sin sprødhed.