Takkeklap er en stor og kraftig flerårig kålplante med mange forskellige spiselige dele over en lang sæson, så den er næsten selvskrevet som én af yndlingsplanterne i den flerårige spiselige have. Takkeklap er ikke hjemmehørende i Danmark, men trives rigtig godt i det danske klima, og insekterne er ret glade for blomsterne.
Takkeklap spirer frem med små rosetstillede blade i det meget tidlige forår, og der går ikke lang tid, før du så småt kan plukke af bladene. Lidt senere på foråret tager væksten fart, og det vælter frem med nye og større blade, inden skudene dukker op i maj og juni måned. Fra en veletableret takkeklap plante er der virkelig meget mad at hente i skuddene. Lader du nogle af skuddene blive på planten, får du først flotte gule og spiselige kålblomster, og efterfølgende små frøstande, som er spiselige så længe de er grønne. Når de at blive brune inden du får høstet, har du i stedet frø til nye planter. Takkeklap bliver ved med at sætte nye blade til langt ind i efteråret, inden den omkring december trækker sig tilbage for en kort vinterpause.
Du kan enten så takkeklap fra frø eller købe unge planter i potter. Mit eget takkeklapeventyr startede ud med begge dele - først købte jeg frø, fordi jeg generelt godt kan lidt at lære planters udseende at kende ‘fra barnsben’, men intet spirede frem, så jeg overgav mig og købte en plante i potte. Da jeg så kom hjem med den, opdagede jeg, at der sørme alligevel var 2 små spirede planter, og sådan er verden nogle gange så dejlig uforudsigbar. Om takkeklapfrø generelt er svære at få til at spire, eller om der var noget galt med enten mine talenter eller med frøene, ved jeg ikke, men mine 3 planter trives og har givet overdådige mængder af frø i år, hvoraf jeg har sået en del, som så forhåbentlig vil gøre mig klogere på den sag i løbet af det kommende forår.
I køkkenet kan takkeklap anvendes til mange forskellige ting. Særligt i rå tilstand træder dens lidt skarpe sennepssmag frem, og helt unge blade og umodne frøstande kan bidrage med et pift i den retning i en salat eller som topping på suppe eller anden tilberedt mad. De større blade bliver noget grove, og fungerer bedst i tilberedt mad, eksempelvis tærte, grønne deller eller som grønt fyld i gryderetter. Ja, som grønt fyld i det meste, faktisk. Den skarpe smag bliver meget neutraliseret under tilberedningen.
Madmæssigt er skuddene det mest interessante ved takkeklap. Fra hver bladroset skyder der et enkelt ‘stort’ og mange små skud. De ligner lidt små broccoli eller rapini, og du høster et stykke stilk med blade med også. Takkeklapskuddene er lækre i sig selv som tilbehør, enten dampet eller ristet kort tid på panden med olie og salt, eller du kan bruge dem i stedet for broccoli i enhver ret. Roden er efter sigende også spiselig, og kan anvendes som peberrod, men det er ikke noget jeg har erfaring med.
Takkeklap trives godt i både sol og halvskygge. I løbet af sommeren lægger de ældste blade sig ned langs jorden og holder den dækket i en cirkel på over en halv meter i diameter. Det betyder blandt andet at der ikke er noget ukrudt, der spirer frem derinde i mørket, men det betyder også er skønt gemmested (eller opsamlingssted, om man vil) for snegle.
