Moskuskatost er en alsidig plante, både i haven og i køkkenet. Først og fremmest er det en flerårig grøntsag, der giver sprøde blade til salatskålen i foråret, smukke spiselige blomster i en lang periode hen over sommeren, og i halen heraf grønne frøstande, der smager lidt henad asparges. Udover de nyttige egenskaber i køkkenet, er det en rigtig fin staude, der lyser op i haven med sine mange lyserøde blomster, og tiltrækker rigtig mange bier og andre nyttige insekter.
Moskuskatost er en virkelig nem plante at have med at gøre i haven. Når først den er spiret (ok, her kan den som så mange af de flerårige grøntsager være lidt langsom i optrækket), kommer den troligt igen hvert forår, og vokser sig hvert år kraftigere med flere grene. Den er nem at formere ved at samle frøstandene ind, når frøene er blevet sorte (det sker løbende i august-septeber), og så dem med det samme enten i potter udenfor eller direkte på voksestedet. Får du ikke samlet frøene ind, kommer den nemt til at så sig selv i ‘drysseafstand’ fra moderplanten, men ikke i et omfang, der kan blive et problem, er min erfaring. Og det første år kan du nemt grave de små planter op for at plante dem et andet sted eller give dem væk.
Moskuskatost er ikke blandt de allertidligste flerårige grøntsager, du kan høste i haven, men fra slutningen af april kan du begynde at plukke blade til salatskålen. Planten skyder hurtigt nye blade, når først den er kommet i gang, men pluk alligevel nænsomt, så du ikke udpiner planten. Bladene er fligede og ser virkelig fine ud i salaten, men selvom smagen er mild synes jeg de fungerer bedst som blot ét element i salatskålen sammen med andre slags bladgrønt og urter. Men sådan er det vist med de fleste bladgrøntsager. Du kan i princippet høste af bladene hele vækstsæsonen, dvs indtil planten visner ned hen på efteråret, men jeg synes bladene er lækrest i foråret.
Jeg eksperimenterer for tiden med at klippe nogle af planterne godt ned umiddelbart efter blomstring, for at se om det fremskynder ny bladvækst. Jeg har en hvid variant af moskuskatosten, som blomstrer tidligere og mere kortvarigt end den lyserøde, og den skyder masser af nye blade fra bunden allerede i starten af august, uden at være klippet ned.
De umodne frøstande på moskuskatosten er en skæg lille spiselig detalje, som for mit eget vedkommende lige krævede en lille smule tilløb, fordi de egentlig ikke rigtig ligner noget, der råber ‘spis mig’ (og fordi jeg måske også godt kan være lidt en pjevs, når det kommer til at smage på mærkelige ting). Pluk frøstanden nogle dage efter afblomstring, når den har fået lidt størrelse, men stadig er lysegrøn. Størrelsesmæssigt er vi i retning af en flad ært, så der skal en lille smule tålmodighed til både med plukning og med at pille frøstanden fri af dækbladene efterfølgende. Jeg kan godt lide at bruge dem som et sjovt drys på salaten.
