Asparges er en af de få flerårige grøntsager, som er nem at finde i butikkerne, men den er også en, der hurtigt mister smag efter høst, så derfor giver det alligevel mening for mange at dyrke den selv. 

Når først aspargesplanterne er etableret, er det en ren gavebod med friske asparges hvert eneste forår fra april til juni i mange år, hvis blot man tilfører lidt gødning/kompost/tang hver sommer. I etableringsfasen skal man dog huske den lange tålmodighed, for det tager nogle år (3-5 år, alt efter hvem du spørger og hvor kraftige dine planter er) inden planterne er stærke nok til at høste fra uden at gøre for meget skade på dem. En tommelfingerregel - for alle os, der har svært ved at tælle - er at du kan høste af dine asparges, når de har tykkelse som en finger. Hvilket jo igen er et vidt begreb…. 

Asparges er lækre både rå og let tilberedte. Der findes et væld af opskrifter både på nettet og i kogebøger, men jeg synes de er allerbedst som snack direkte fra bedet, og så skal der altså en del planter til, for også at sikre nogle til aftensmaden🙈

Der findes mange fine dyrkningsvejledninger rundt omkring på nettet, især til dig, der starter ud med unge aspargesplanter fra planteskolen. Fordelene ved at købe planter er dels, at ventetiden bliver knap så lang, og dels at du formentlig (fordi planteskoler efter sigende sorterer, men jeg ved det ikke med sikkerhed) kun får hanplanter, som har den kraftigste vækst. Men det kan også sagtens lade sig gøre at så sine egne aspargesplanter fra frø. Det tager lidt længere tid, men til gengæld kan du få mange flere planter til en langt billigere pris, og der er flere sorter at vælge imellem. Derudover vil nogle af planterne være hunplanter, som du kan tage frø fra til endnu flere planter (for man kan jo ikke få for mange aspargesplanter, vel?)

Uanset hvordan du kaster dig ud i aspargesdyrkningen, er første step at forberede et bed, så det er helt uden flerårig ukrudt, da aspargesplanterne ellers vil blive forstyrret af den intense/dybdegående lugning det fører med sig. Hvis du sår dine asparges fra frø, kan du - hvis du har god plads - så frøene direkte på blivestedet, så de ikke bliver forstyrret af en omplantning senere, eller du kan så dem tættere et andet sted, så de ikke optager så meget plads det første år, hvor de kun bliver til en lille fjerdusk. Det vigtigste er, at der er god plads til siderne, så rødderne kan brede sig ud. Jeg såede mine i et højbed, hvor de stod et års tid, hvorefter jeg plantede dem ud på deres blivende plads, og det fungerede fint. 

Aspargesplanter er sultne og skal have meget næring, og især vil de gerne have det i juli når høstsæsonen er slut, og de skal til at samle kræfter til næste vækstsæson. Udover lidt gødning er det også en god ide at lægge et lag kompost eller tang, som begge dele både gøder og dækker jorden. Jeg har eksperimenteret med at så kvælstoffikserende bunddække (sneglebælg) rundt om mine asparges, men det er ikke rigtig lykkes mig at få det til at dække jorden godt nok til at holde ukrudt væk, så nu er der kommet et godt lag ålegræs på, og så må vi se hvordan det går. Asparges er en strandplante, så den kan sagtens tåle at der er lidt salt tilbage i tangen. Er du i tvivl om det er for saltholdigt, så lad det ligge noget tid i regnen, inden det kommer på bedet. 

Mens planterne er unge, og senere efter høstsæsonen, skal planterne have lov at gro frit. Det giver nogle lange duskede grene, som har brug for støtte, for ikke at vælte. Planterne har brug for energien i grenene, så de må helst ikke knække af, før de er helt visne. Støtten kan bestå af en pind ved hver plante, eller pinde i kanten af bedet med snore imellem. Jeg eksperimenterer for tiden med, om støtten også kan bestå af levende planter, så derfor har jeg plantet bladfennikel (bliver også kaldt grøn fennikel) mellem mine asparges. Bladfennikel bliver lidt grovere og stivere i det end bronzefennikel, og det ser umiddelbart ud til at være nok til at holde aspargesene oprejst. Jeg ser dog en mulig udfordring i bladfennikelens kraftige vækst, for den skal jo helst ikke kvæle aspargesene. Til gengæld ser jeg også et betydeligt mindsket tryk fra aspargesbillen, hvilket jeg tror hænger sammen med de mange svirrefluer og andre insekter, som bladfennikelens skærmblomster tiltrækker.