Anisisop er en flerårig krydderurt med en tydelig smag af anis, som gør den anvendelig i salater og the. 

Anisisop stikker næsen frem i det tidlige forår med nye skud fra roden, efter at være visnet helt væk i løbet af vinteren. Skuddene er lilla, og enormt fristenede at plukke, men indtil videre har jeg ventet på lidt større blade for ikke at presse planten for meget - men hvis nu man har et helt tæppe af små lilla forårsskud, så er det en helt anden snak. 

Når anisisop er vokset til i løbet af foråret høster jeg topskuddene, hvortil planten svarer igen ved at danne nye sideskud i de øverste (og ofte også længere nede) bladhjørner. Hen på sommeren sætter den smukke lilla blomster, som blomstrer længe og tiltrækker mange bier og sommerfugle. Bladene er stadig lækre og smagfulde mens planten blomstrer. 

Det er nemt at få anisisop til at spire fra frø, uanset om du sår i efteråret eller i foråret. Den kan nemt finde på at så sig selv, så hvis du lader nogle frøstande sidde vinteren over, kan du godt regne med at have planter at dele ud af det kommende forår. Udover den selvsående spredning, breder anisisop sig langsomt med flere og flere skud fra  roden hvert år. Anisisop er fuld hårdfør, og kommer glad igen selv efter en iskold vinter. 

Anisisop bliver godt og vel en halv meter høj når den blomstrer, og vil gerne fylde lidt i bredden også, dog uden at den vælter rundt, så den er flot både i staudebedet og i krydderurtebedet. Eller hvor som helst - anisisop er altid flot ;-)

Jeg bruger anisisop i salater, hvor de giver et skønt strejf af anis. Jeg snitter bladene fint og blander godt - fordi vi ikke alle her i huset er enige i anissmagens fortræffeligheder - men jeg tænker også, at man sagtens kan putte bladene i hele eller bare groft snittede.

Anisisop er også rigtig velegnet til te. Den kraftige anissmag bevares i bladene efter tørring, og trækker hurtigt ud i tevandet.